køb spil og plakat 399 kr.🔥
  • FRI FRAGT 📦
  • LEVERING 1-3 DAGE 🚚
  • LAVET I DANMARK

DANMARKS KONGERÆKKE

TIDSLINJE

Her kan du se alle 54 danske regenter fra Gorm den Gamle til den siddende konge, Hans Majestæt Kong Frederik 10. Klik på billederne for at læse mere

1. Gorm den Gamle

935-958

2. Harald Blåtand

935-958

3. Svend Tveskæg

985-1014

4. Harald 2.

1014-1018

5. Knud den Store

1018-1035

6. Hardeknud

1035-1042

7. Magnus den Gode

1042-1047

8. Svend Estridsen

1047-1074

9. Harald Hen

1074-1080

10. Knud den Hellige

1080-1086

11. Oluf Hunger

1086-1095

12. Erik Ejegod

1095-1103

13. Niels

1104-1134

14. Erik Emune

1134-1137

15. Erik Lam

1137-1146

16. Svend Grathe

1146-1157

17. Knud 3.

1146-1157

18. Valdemar den Store

1157-1182

19. Knud 4.

1182-1202

20. Valdemar Sejr

1202-1241

21. Erik Plovpenning

1241-1250

22. Abel

1250-1252

23. Christoffer 1.

1252-1259

24. Erik Klipping

1259-1286

25. Erik Menved

1286-1319

26. Christoffer 2.

1319-1326 | 1330-1332

27. Valdemar 3.

1326-1330

28. Valdemar Atterdag

1340-1370

29. Oluf 2.

1375-1387

30. Margrete 1.

1387-1412

31. Erik af Pommern

1412-1439

32. Christoffer af Bayern

1440-1448

33. Christian 1.

1448-1481

34. Hans

1482-1513

35. Christian 2.

1513-1523

36. Frederik 1.

1523-1533

37. Christian 3.

1534-1559

38. Frederik 2.

1559-1588

39. Christian 4.

1588-1648

40. Frederik 3.

1648-1670

41. Christian 5.

1670-1699

42. Frederik 4.

1699-1730

43. Christian 6.

1730-1746

44. Frederik 5.

1746-1766

45. Christian 7.

1766-1808

46. Frederik 6.

1808-1839

47. Christian 8.

1839-1848

48. Frederik 7.

1848-1863

49. Christian 9.

1863-1906

50. Frederik 8.

1906-1912

51. Christian 10.

1912-1947

52. Frederik 9.

1947-1972

53. Margrethe 2.

1972-2024

54. Frederik 10.

2024-

se også
kongerækken plakat
konger og krige

© 2025 Danmarks Kongerække // rwood

Gorm den Gamle

936-958

Gorm er den første konge af landet ‘Danmark’ og er stamfader til det danske kongehus i dag.

»

Det vides ikke med sikkerhed, hvordan han opnåede kongemagten i Danmark. Sandsynligvis regerede han kun over over et større landområde i det sydlige Jylland.

»

Han rejste den lille runesten ved Jelling til ære for sin kone, Thyra Danebod. Runeindskrifterne er de ældste ord, vi kender fra en dansk konge.

»

Han er den eneste danske konge, der ikke var kristen, men fulgte den nordiske asatro i hele sit liv.

»

Efter sin død blev han begravet i Nordhøjen i Jelling, som er Danmarks største gravhøj. Kort efter blev han af sin søn, Harald Blåtand, genbegravet som kristen i Jelling Kirke, hvor han måske stadig ligger i dag.

Harald Blåtand

958-985

Han opsatte den store Jellingsten. Den kaldes Danmarks dåbsattest, fordi det er første gang, at Danmark nævnes som et samlet rige.

»

Han gjorde danerne kristne for at beskytte Danmark mod at blive invaderet af den tysk-romerske kejser, Otto den Store.

»

Han blev upopulær i befolkningen, da han indkrævede skatter til at finansiere sine mange store byggeprojekter. Desuden bestemte han, at stormændenes soldater skulle bruge deres kræfter på det slidsomme byggearbejde om sommeren, så de ikke kunne tage på plyndringstogt.

»

Han udbyggede Dannevirke og opførte flere storslåede ringborge rundt om i landet. Han anlagde desuden Ravningbroen. Med sine 760m var det danmarkshistoriens længste bro, indtil den gamle Lillebæltsbro blev indviet næsten 1.000 år senere.

»

Efter knap 30 år ved magten blev han væltet af tronen og dræbt, da hans søn, Svend Tveskæg, gjorde oprør mod ham.

Svend Tveskæg

985-1014

Han erobrede kongemagten ved at gøre oprør mod sin far, Harald Blåtand, som pga. hans mange dyre byggeprojekter var blevet upopulær blandt stormændene.

»

Han beskrives som Danmarks måske største vikingekonge grundet hans krigeriske natur og mange plyndringstogter.

»

Han erobrede Norge og blev Nordens førende konge efter et stort søslag ved øen Svold. Modstanderen var den mægtige norske konge, Olav Tryggvarson, der blev dræbt på sit legendariske langskib Ormen.

»

Hans samlede en stor flåde og vandt magten i England. Her blev han konge og indførte danegæld – en skat som de engelske stormænd skulle betale for ikke at blive plyndret.

»

Døde to måneder efter han blev kronet til konge af England. Hans to sønner delte herefter magten i Danmark og England mellem sig.

Harald 2.

1014-1018

Som den ældste søn blev Harald valgt til ny konge af Danmark, da Svend Tveskæg pludselig døde i England.

»

Haralds korte regeringstid er relativt anonym i Danmarkshistorien. Det skyldes, at der findes få historiske kilder om hans bedrifter som konge.

»

Han mistede herredømmet over Norge, da Olav den Hellige vendte tilbage med en stor vikingehær fra England og generobrede landet.

»

På et tidspunkt drog han med sin lillebror på en militær ekspedition til Polen for at hente deres mor hjem. Hun var blevet landsforvist fra Danmark af deres afdøde far, da han ville giftes med en anden kvinde.

»

Af uvisse årsager døde han efter kun fire år på tronen. Han blev ikke gift og fik ingen børn. Dermed var vejen til tronen åben for hans krigeriske lillebror.

Knud den Store

1018-1035

Det er ikke uden grund, at han har fået tilnavnet “den Store”. Han er nemlig en af Danmarks mægtigste og mest succesfulde konger gennem tiden pga. hans mange militære sejre og erobringer.

»

Knud brugte det meste af sin regeringstid på at erobre Sydsverige, Norge og England. England erobrede han efter et afgørende slag ved Assandun, hvor han fik hjælp af tidens bedste krigere – de såkaldte jomsvikinger.

»

Han genindførte den upopulære danegæld i England. Pengene brugte han på at finansiere sin store vikingeflåde, der var af afgørende betydning for at holde sammen på sit store rige.

»

Det siges, at han i hjertet følte sig mere som konge af England end Danmark. Måske fordi England var et rigere og mere moderne land.

»

Han døde i en alder af 40 år og kort tid efter faldt det danske Nordsøimperium fra hinanden.

Hardeknud

1035-1042

Hardeknud er kendt som den sidste danske konge, der har regeret England, hvilket han gjorde i turbolente to år.

»

Mens han opholdt sig i England, mistede han herredømmet over Danmark, som blev invaderet af en ung og magtfuld norsk konge ved navn Magnus.

»

Han udskrev store skatter i England og blev hurtigt upopulær. Den Angelsaksiske Krønike fortæller, at han ”i hele sin regeringstid intet udrettede, der var en konge værdigt”.

»

Han faldt død om til bryllupsfest i London, da han ville udbringe en skål for brudeparret. Rygtet siger, at vinen i hans drikkebæger var blevet forgiftet.

»

Han blev kun 24 år og fik hverken kone eller børn.

Magnus den Gode

1042-1047

Han var en ung og sejrrig konge af Norge, da han som 18-årig invaderede Danmark og blev valgt til konge af Danmark. Magnus er dermed den eneste udenlandske konge, der har haft herredømmet over Danmark.

»

Hans tilnavn indikerer, at han var en populær konge. Nok fordi han forsvarede Danmark mod de hærgende Vendere, som han besejrede i et stort slag på Lyrskov Hede ved Slesvig.

»

Han brugte det meste af sin regeringstid på at bekæmpe sine rivaler – særligt en stormand ved navn Svend Estridsen, der selv ville have kongemagten.

»

Døde i en alder af 23 år. Angiveligt af sygdom ombord på sit skib på vej tilbage til Norge. Han blev begravet i domkirken Nidaros i Trondheim, der er Norges største og vigtigste kirke i dag.

»

Hans uventede død efterlod den danske kongesituation temmelig usikker, og der udbrød snart blodige kampe om magten.

Svend Estridsen

1047-1074

Svend kæmpede i flere år en indædt kamp mod Magnus den Gode, som sad på den danske trone. Med Magnus’ pludselige død i 1047, lå vejen nu åben for, at Svend kunne blive valgt til dansk konge. Og da lykkedes, regerede han i hele 27 år, bl.a. takket være hans tætte alliance med kirken, som han støttede i høj grad.

»

Han styrkede kirkemagten i Danmark ved at inddele landet i otte bispedømmer, der hver blev styret af en magtfuld biskop. I dag har Danmark 10 stifter med hver sin biskop.

»

Hans regeringstid markerer slutningen på vikingetiden og starten på middelalderen i Danmark. Det skyldes, at de sidste danske erobringstogter mod England fandt sted i hans regeringstid.

»

Han lærte som den første danske konge latin. Det gjorde ham i stand til at kommunikere direkte med kirken og andre konger i Europa.

»

Han er især kendt for sine mange hustruer og friller. Med dem fik han mere end 20 børn. Fem af sønnerne blev senere danske konger.

Harald Hen

1074-1080

Harald blev valgt til konge på Isøre Ting af landets førende stormænd, som ønskede en mere fredelig person på tronen end lillebroren, Knud, der var mere krigerisk og ville genoptage vikingetogterne mod England.

»

Som konge var han fremadsynet og forbød gamle traditioner såsom uskyldsprøver og tvekamp i retlige stridigheder.

»

Han var populær i befolkningen, da han forbedrede bøndernes rettigheder. De fik bl.a. lov til at bruge skovene til jagt og græsning for deres dyr. Noget som normalt kun var forbeholdt kongen, da skovene var hans private ejendom.

»

Hans tilnavn betyder blød slibesten. Det kan betyde, at han var blid og fredelig af natur.

»

Han døde efter seks år på tronen. Han blev begravet nær Lund i Skåne og er dermed den eneste danske konge, der er begravet øst for Øresund.

Knud den Hellige

1080-1086

Han er nok mest kendt for være den eneste i kongerækken, der er blevet kanoniseret, dvs. kåret til helgen af paven i Rom.

»

Han beskrives som en enerådig og visionær konge, der havde ambitioner om at skabe et dansk Nordsøimperium. For at skaffe penge til sine militære ekspeditioner indførte han en række upopulære skatter.

»

Han samlede en ledningsflåde på mere end 1.000 skibe for at tilbageerobre England. Men Knud var optaget af trusler sydfra, så han dukkede ikke selv op på det aftalte tidspunkt. Da høsten nærmede sig drog de utålmodige og skuffede soldater hjem, og erobringstogtet kom aldrig afsted.

»

Der udbrød et stort oprør mod ham, efter han forsøgte at straffe stormændene med bøder, fordi de havde forladt ledingsflåden uden tilladelse. Knud var i forvejen blevet en upopulær konge, fordi han i begyndelsen af 1080’erne forsøgte at indføre en kirkeskat på 10 pct.

»

Efter seks år på tronen blev han overfaldet og dræbt i Skt. Albani kirke i Odense, hvor han havde søgt tilflugt med hans livvagter.

Oluf Hunger

1086-1095

Oluf blev valgt til konge, efter sin storebror var væltet fra magten og myrdet i St. Albani Kirke i Odense af oprørske bønder. Først skulle han dog selv købes fri af sit fangenskab i Belgien, hvor han sad som gidsel.

»

Han huskes primært for at få skylden for den pest og hungersnød, som ramte Danmark under hans regeringstid. Dette er årsagen til hans mindre flatterende tilnavn.

»

Han stod for udnævnelsen af Asser til biskop af Lund. Asser blev senere Danmarks første ærkebiskop.

»

Ud over de ulykker, som faldt over Danmark, vides der vides ikke meget om, hvad der foregik under hans ni år lange regeringstid.

»

Han fik ingen børn og efterlod dermed tronen til sin lillebror.

Erik Ejegod

1095-1103

Hans tilnavn “Ejegod” antyder, at han var en populær konge, og at tiderne under ham generelt var gode og fredelige.

»

Han var vellidt af befolkningen, fordi han bekæmpede det slaviske folk, venderne, der hærgede og plyndrede de danske sydkyster.

»

Han havde et godt forhold til paven i Rom, som han besøgte for at få oprettet et selvstændigt dansk ærkebispesæde i Lund.

»

Det lykkedes ham at få sin afdøde storebror kanoniseret, dvs. kåret til helgen af Paven i Rom. Dette styrkede hans families krav på tronen.

»

Han tog på pilgrimsrejse til Jerusalem, men døde undervejs af feber på Cypern, hvor han ligger begravet. Han er dermed kun én ud af to danske konger, som er døde uden for Danmarks grænser.

Niels

1104-1134

Niels var den femte og sidste af Svend Estridsens sønner, der blev konge i Danmark. I mange år gik det godt, og han regerede længere end sine fire brødre til sammen.

»

Han havde et godt forhold paven og kirken. Han fik bl.a. indført en kirkeskat kaldet “tiende”, som betød, at alle bønder skulle betale en tiendedel af deres afgrøder til kirken om året.

»

Som den første danske konge kaldte han sig “konge af Guds nåde”. Titlen er siden brugt af alle danske monarker frem til i dag.

»

Han regerede landet i 30 fredelige år. Men da hans søn, Magnus, snigmyrdede den populære Knud Larvard (som var en oplagt rival til tronen), udbrød der en borgerkrig.

»

I et blodigt slag ved Fodevig i Skåne omkom hans søn og fem biskopper. Selv flygtede han til Slesvig, hvor han blev fanget og dræbt. 

Erik Emune

1134-1137

Han blev konge af Danmark, efter han med hjælp fra en professionel rytterhær sejrede i et blodigt slag ved Fodevig i Skåne. Efter blot tre år på tronen mistede han selv livet på brutal vis 

»

Han regerede med hård hånd og henrettede mange af sine modstandere for at bevare kongemagten. Bl.a. myrdede han sin egen halvbror og dennes 8 sønner.

»

Roskildekrøniken beskriver ham som “rex tyrannus”. Dvs. en tyrannisk konge.

»

Hans tilnavn betyder den altid mindeværdige. Det er uvist, om det skyldes hans sejre på slagmarken eller hans brutale adfærd.

»

Efter tre år på tronen blev han på et tingmøde gennemboret af et spyd og dræbt af en utilfreds herremand kaldet Sorte Plov.

Erik Lam

1137-1146

Hans tilknytning til kongeslægten var svag. Alligevel blev han valgt til konge, da de mere oplagte kongsemner endnu ikke var myndige.

»

Efter sin udnævnelse til konge måtte han udkæmpe flere slag i Skåne mod sin fætter, som også gjorde krav på tronen.

»

Hans tilnavn tyder på, at han var en from og gavmild konge, og at hans ni år lange regeringstid var fredelige forhold i Danmark. 

»

Han havde et nært samarbejde med kirken, som han skænkede mange gaver og privilegier. Fx fik munkene i Næstved eneret til byens handel.

»

Han var indtil Margrethe 2. den eneste danske monark, der frivilligt har givet afkald på tronen. Det skete, da han blev svækket af sygdom, og derfor besluttede at gå i kloster i Odense. Her døde han kort tid efter i en alder af 36 år.

Svend Grathe

1146-1157

Trods ihærdige forsøg nåede han aldrig at blive enekonge over hele Danmark – kun af Sjælland og Skåne. Han huskes som en hensynsløs konge, der lokkede sine rivaler i et baghold for at gøre en ende på dem. 

»

I 11 år var han involveret i en bitter familiefejde mod to andre kongsemner, Knud og Valdemar, der også krævede retten til den danske trone.

»

Efter en langvarig og blodig borgerkrig måtte han nødvilligt forhandle med to andre tronkrævere om at dele magten i Danmark.

»

Han mødtes med sine rivaler til et fredsgilde i Roskilde under påskud af at ville dele magten. Men under festlighederne brød hans soldater ind i gildesalen og dræbte den ene rival, mens den anden undslap hårdt såret.

»

Efter Blodgildet i Roskilde blev han besejret i et afgørende slag på Grathe Hede syd for Viborg. Umiddelbart derefter blev han taget til fange og dræbt af nogle lokale jyske bønder.

Knud 3.

1146-1157

Knud 3. var barnebarn til kong Niels, der var blevet afsat og myrdet 12 år tidligere. Da Erik Lam trådte tilbage fra tronen pga. sygdom udbrød der er blodig borgerkrig blandt Svend Grathe, Valdemar og Knud 3, som alle gjorde krav på kongemagten.

»

Knud 3. nåede at blive valgt til konge af Jylland. Han brugte det meste af sit korte liv på at bekrige Svend og Valdemar om herredømmet i Danmark

»

For at gøre en ende på borgerkrigen forsøgte den tyske kejser, Frederik Barbarossa, at mægle en fredsaftale mellem de stridende parter. Aftalen skulle dele magten mellem dem og dermed sætte en stopper for de kaotiske tilstande, der i mange år havde hærget Danmark.

»

Under et forsoningsgilde i Roskilde, hvor fredsaftalen skulle underskrives og fejres, blev Knud 3. snigmyrdet af Svend Grathes soldater. Af den grund huskes mødet som Blodgildet i Roskilde.

»

Knud 3. døde som 28-årig, men nåede alligevel at blive far til mindst 7 frillebørn.

Valdemar den Store

1157-1182

Efter at være blevet hårdt såret ved Blodgildet i Roskilde samlede han en hær og nedkæmpede sin rival, Svend Grathe, i et stort slag på Grathe Hede ved Viborg. Herefter blev han kronet som enekonge af hele Danmark.

»

Valdemar brugte meget af sin regeringstid på at bekæmpe de hedenske Vendere, der hærgede og plyndrede de danske sydkyster. Han er især kendt for at erobre vendernes hovedborg, Arkona, på Rügen.

»

I sine 25 år på tronen opbyggede han en stærk kongemagt og førte Danmark ind i en ny storhedstid som det mægtigste rige i Norden. Storhedstiden varede de næste 100 år og har i historiebøgerne fået navnet ”Valdemarernes storhedstid”.

»

Hans store succes som konge skyldes især hans tætte samarbejde med barndomsvennen Absalon, som han lod udnævne til ærkebiskop.

»

Inden han døde, fik han udnævnt sin 7-årige søn til medkonge og tronarving. Begivenheden markerer Danmarks overgang fra et valgkongedømme til at ligne et arvekongedømme.

Knud 4.

1182-1202

I en alder af 7-år blev Knud 4. kronet som sin fars medkonge. Dermed blev han den første danske konge, der ikke skulle vælges på et ting, men  automatisk overtog kongemagten efter sin far.

»

Med ærkebiskop Absalon ved sin side videreførte han sin fars ambition om at udvide Danmarks territorium i Østersøen. 

»

Han vandt vigtige sejre i det nordtyske og cementerede Danmark som Nordeuropas stærkeste stat, der nu strakte sig helt ned til Elben.

»

Knud 4. tog titlen “de venders konge”, efter han underlagde sig Pommern. Selvom Pommern hurtigt løsrev sig, vedblev titlen at indgå i de danske kongenavne de næste 800 år. Først ved tronskiftet i 1972 blev titlen afskaffet af kongehuset.

»

Han regerede i 20 år, hvor kongemagten blev styrket, og det danske rige var generelt præget af fred og økonomisk fremgang.

Valdemar Sejr

1202-1241

Få konger har formået at opleve så meget som Valdemar Sejr. I  hans første tid som konge gjorde han store erobringer, bl.a. i Estland, hvor sagnet siger, at Dannebrog faldt ned fra himlen og gav danskerne sejren i slaget ved Lyndanisse den 15. juni 1219. Det er årsagen til, at den 15. juni er Danmarks nationale flagdag den dag i dag.  Det er desuden Valdemar Sejrs monogram, som indgår i kæden til Dannebrogordenens storkors, der blev indstiftet af Christian 5. i 1671.

»

Under en jagt på Lyø i 1223 blev han kidnappet af en tysk greve. Først efter tre år blev han frigivet mod at betale en kæmpemæssig løsesum og at give afkald på de fleste af sine tidligere erobringer.

»

Efter fangenskabet forsøgte han at genvinde de tabte landområder. Men drømmen brast, da han led et sviende nederlag til koalition af tyske fyrster i slaget ved Bornhøved i Holsten.

»

Valdemar udstedte i 1241 Jyske Lov med de berømte ord ”Med Lov skal Land bygges”. Det berømte citat står bl.a. skrevet over døren til Folketingssalen og på Københavns Byret i dag.

»

Han blev 71 år gammel og var dansk konge i 39 år. Ved sin død var Danmark et svækket riget. Han tildelte sine tre sønner forskellige jordbesiddelser i håb om, at de ikke ville bekrige hinanden efter hans død. Det viste sig ikke at lykkes.

Erik Plovpenning

1241-1250

Kort efter han som 25-årig overtog tronen fra sin far, kom han i strid med sine to yngre brødre. De ville nemlig have større del i magten og skatteindtægterne.

»

I hans ni år lange regeringstid var Danmark plaget af uroligheder, som skyldtes kampene mod sine brødre og et stort bondeoprør i Skåne.

»

Han er kendt for at ville gennemtvinge en upopulær plovskat. Jo flere plove man brugte til at dyrke sin jord, desto højere var skatten. Dette er årsagen til hans karakteristiske tilnavn.

»

Under et fredsmøde med sin bror, Abel, i Slesvig blev han overmandet og sejlet ud på Slien. Her blev han halshugget, og liget blev kastet overbord.

»

Efter sin død blev han en populær helgenskikkelse, selvom han aldrig formelt blev kanoniseret af paven.

Abel

1250-1252

Abel fik sin storebror dræbt ved et fredsmøde i Slesvig. Men fordi han fik 24 riddere til at sværge på sin uskyld, lykkedes det ham selv at blive hyldet som konge på Landstinget i Viborg.  

»

Som hertug af Sønderjylland gennem 18 år havde han opbygget en tæt alliance med magtfulde tyske fyrster. Dem belønnede han med handelsprivilegier i Danmark som tak for at have støttet ham i kampen mod sin bror.

»

Han døde under et felttog mod Friserne i Nordtyskland og er den sidste danske konge, der er faldet i krig.

»

Med sine blot halvanden år på tronen er han indehaver af kongerækkens korteste regeringstid til dato.

»

Han blev begravet i Slesvig Domkirke. Af frygt for at han ville hjemsøge kirken, blev hans lig senere gravet op og nedsænket i et mosehul.

Christoffer 1.

1252-1259

Christoffer 1. blev kronet til konge i Lund Domkirke i 1252, da hans storebror, Abel, var faldet under et felttog mod Friserne. Abels egen søn, Valdemar, gjorde også krav på tronen, men på sin hjemrejse fra Frankrig blev han arresteret af ærkebiskoppen af Köln, som forlangte en stor løsesum.

»

Han lå i kamp mod sin nevø, Valdemar, som følte sig frarøvet af tronen. Konflikten blev starten på en langvarig strid om retten til kongemagten mellem de to familier og deres efterkommere.

»

Christoffer 1. forsøgte ihærdigt at få sin ældste storebror, Erik Plovpenning, gjort til helgen. Dermed kunne han stemple sin mellemste storebror som helgenmorder og udelukke en rivaliserende slægt fra tronfølgen.

»

Han havde et anstrengt forhold til kirken, som nægtede at krone hans søn til medkonge og tronfølger. Som hævn fik han den genstridige ærkebiskop, Jacob Erlandsen, smidt i fangehul i 1259.

»

Han var gift med Margrete Sprænghest, der efter hans pludselige død styrede landet på deres søn vegne. Man kan argumentere for, at hun dermed kan betegnes som Danmarks første kvindelige regent. Christoffer havde mange fjender og hans mystiske død er aldrig er opklaret. Nogen sagde, han havde drukket forgiftet altervin under et kirkebesøg.

Erik Klipping

1259-1286

Erik blev kongehyldet som 10-årig med sin mor, Margrete Sambiria (også kaldet Margrete Sprænghest) som formynder. De kæmpede hårdt mod Abelslægten for at bevare magten. Efter et knusende nederlag på Lohede syd for Danevirke i 1261 blev hun og Erik dog taget til fange af holstenerne.

»

For at blive konge måtte han underskrive en håndfæstning. Den kaldes Danmarks første grundlov og satte rammer for kongens magtanvendelse. Desuden skulle han fremover rådføre sig med landets stormænd på årlige rigsmøder – det der blev kendt som Danehof.

»

Hans regeringstid var præget af uroligheder og økonomisk modgang. For at skaffe flere penge klippede han kanterne af sølvmønterne.

»

Under et ophold i Finnerup Lade ved Viborg blev han overfaldet af ukendte gerningsmænd og myrdet med 56 knivstik. Det er aldrig opklaret, hvem der stod bag danmarkshistoriens sidste og mest berygtede kongemord. De stormænd, som blev dømt fredløse for drabet, flygtede til Norge, hvor de fik beskyttelse af den norske konge, Erik Præstehader.

»

Eriks tilnavn “Klipping” betyder klippet fåreskind. Det vides dog ikke præcist, hvorfor han har fået netop det navn.

Erik Menved

1286-1319

Erik havde store ambitioner om at føre Danmark ind i en ny storhedstid. Men i stedet brugte han tiden på at bekrige både landflygtige stormænd,  ærkebiskoppen Jens Grand og sågar sin egen lillebror, som selv havde kongelige ambitioner.

»

Han blev kronet til konge som 12-årig, da hans far blev snigmyrdet i Finnerup Lade af ukendte gerningsmænd. Det første af sin regeringstid brugte han på at forsvare sig mod de stormænd, der var dømt fredløse for mordet på sin far. De havde søgt tilflugt i Norge, hvorfra de foretog mange angreb mod danske kystbyer.

»

Erik samlede en stor hær for at erobre Nordtyskland, men krigen var bekostelig, og i år 1313 gjorde de jyske bønder og stormænd oprør som konsekvens af Eriks mange skatteindkrævninger.

»

Efter han med stort besvær fik nedkæmpet det jyske oprør, beordrede han opførelsen af flere tvangsborge for at undertrykke befolkningen, fx Kalø Slot ved Djursland.

»

Eriks kongemagt var stærk, men det kostede dyrt for statskassen. Han måtte bl.a. pantsætte store dele af Danmark for at finansiere sine mange krigseventyr. Ved hans død var det danske rige både i opløsning og dybt forgældet.

Christoffer 2.

1319-1326 & 1329-1332

Christoffer nåede at blive kronet til konge hele to gange, hvilket er rekord. Hans tid på tronen er dog ikke imponerende. Under hans ledelse gik landet fallit, alle landområder blev pantsat, og det var lige før, at Danmark ophørte som nation. 

»

Da han blev valgt til konge efter sin storebrors død var Danmark et dybt splittet land i økonomisk ruin. For at blive konge måtte han underskrive en streng håndfæstning, hvori han bl.a. lovede lavere skatter og at overtage sin storebrors enorme gæld.

»

Efter kort tid blev han afsat som konge, da han forsøgte at udskrive nye skatter for at indfri sin gæld. Oprøret var leddet af den holstenske Grev Gerhard (også kaldet den Kullede Greve), der indsatte sin 10-årige nevø som marionet på tronen.

»

Efter fire års eksil i Nordtyskland blev Christoffer genindsat som konge af jyske stormænd. Men da var hele Danmark pantsat til de tyske grever, så han havde ingen reel magt.

»

Blot to år efter han blev genindsat, døde han fattig og forarmet i et bondehus i Sakskøbing. Kongemagten i Danmark var på dette tidspunkt reelt set ikkeeksisterende.

Valdemar 3.

1326-1329

Mange historikere har undladt at medregne den sønderjyske hertug Valdemar blandt Danmarks konger. Det skyldes måske, at han blot var 12 år, da han blev hyldet som konge på Viborg Landsting. I de tre år han var konge, var det reelt det hans onkel, den magtfulde holstenske grev Gerhard (Den Kullede Greve), der regerede landet som hans formynder.

»

Det blev tilføjet til Valdemars håndfæstning, at hertugdømmet Sønderjylland aldrig måtte indlemmes under Danmarks rige og krone. Godt 500 år senere skulle denne formulering vise sig at få stor betydning for Danmarkshistorien, da Slesvig og Holsten ville løsrive sig fra Danmark.

»

Næsten alle danske landområder var pantsat i denne periode. Der var derfor ikke ét samlet rige at regere, mens Valdemar var konge.

»

Efter tre år som barnekonge blev han afsat af oprørske bønder, som var utilfredse med de udenlandske panthavere, der på hårdhændet vis udskrev mange nye skatter. Få år senere blev Danmark atter kastet ud i kaos, hvilket er kendt som den Kongeløse Tid.

»

Valdemar flygtede til Slesvig, hvor han levede resten af sit liv som hertug. 

Valdemar Atterdag

1340-1375

Valdemar blev kongen, der ved militær magt og diplomati genoprettede kongemagten i Danmark, da han løskøbte de pantsatte landområder fra de holstenske grever. For at få råd måtte han dog sælge Estland til den Tyske Orden.

»

Han havde store ambitioner om at gøre Danmark til det mægtigste land i Østersøen. I spidsen af en lejehær invaderede han i 1361 Gotland og nedkæmpede en bondehær i et blodigt slag uden for Visbys bymure. Forinden da havde han været på pilgrimsrejse til Jerusalem, hvor han var blevet slået til ridder af Den Hellige Grav.

»

Han er kendt for at sætte en gylden gås på Vordingborgs slotstårn som en hån mod Hansestæderne, der kort efter samlede en militær koalition og tvang Valdemar på flugt.

»

Efter en ydmygende fredsaftale i Stralssund blev han genindsat som dansk konge mod, at Hansestæderne fik Skåne i pant og kontrol over det indbringende sildemarked i Skanør i 15 år.

»

Han døde på hans elskede Gurre slot i Nordsjælland uden at efterlade en mandlig tronarving, da alle hans sønner var døde. Det var derfor hans yngste datters søn, den 5-årige Oluf, der fulgte ham på tronen med sin mor Margrete som formynder.

Oluf 2.

1375-1387

Den danske trone var på vej på tyske hænder, efter Valdemar Atterdags død. Men Olufs handlekraftige mor skyndte sig, at få sin femårige søn valgt til landets næste konge – med hende slev som formynder og den egentlige magthaver.

»

Som tiårig blev Oluf valgt til konge af Norge. Dette blev starten på et kongefællesskab med Norge, som skulle vare de næste 435 år. Da han var mindreårig i hele hans regeringstid, regerede hans mor som formynder.

»

Mens han var konge, hærgede danske pirater Hansestædernes handelsskibe i Østersøen. Som betaling for at sætte en stopper for sørøveriet, fik Danmark leveret Skånelandene og det indbringende sildemarked i Skanør tilbage.

»

Oluf var på vej til også at blive konge af Sverige, men han døde pludseligt og under mystiske omstændigheder som 17-årig på Falsterbro slot. Akkurat lige inden han blev gammel nok til selv at bestride kongehvervet.

»

15 år efter hans død hævdede en mand fra Preussen at være den endnu levende Oluf. Men da det blev klart, at bedrageren ikke talte et ord dansk, blev han arresteret og brændt på bålet.

Margrete 1.

1387-1396

Med stor politisk tæft regerede hun Danmark og Kalmarunionen gennem 37 år som ”Frue og Husbonde og hele Rigets mægtige Formynder”. I dag betragtes hun som Danmarks første kvindelige regent, selvom hun i samtiden aldrig opnåede titlen som dronning i egen ret. 

»

Allerede i en alder af 10 år blev hun gift med den norske kong Håkon 6. for at styrke alliancen mellem Danmark og Norge.

»

Da hendes søn, Oluf, pludseligt døde, adopterede hun sin søsters femårige barnebarn for at forhindre, at magten faldt i hænderne på det mecklenburgske fyrstehus fra Tyskland, der var blandt Danmarks ærkefjender.

»

Hun vandt kontrollen over Sverige ved at besejre den tyske Albrecht af Mecklenburg, der havde siddet på den svenske trone i 25 år.

»

I byen Kalmar fik hun sin adoptivsøn kronet til konge af Danmark, Norge og Sverige. De nordiske lande var nu forenet i at modstå Hansestædernes indflydelse i Østersøområdet. I 1412 dør Margrete af sygdom 59 år gammel på sit skib i Flensborg fjord.

Erik af Pommern

1396-1439

Erik, der egentlig hed Bugislav, blev kronet til konge af Kalmarunionen i en alder af 14 år. I virkeligheden var det dog hans fostermor, Margrete 1., der enevældigt regerede riget.

»

I hans regeringstid blev magten centraliseret, og København gjort til rigets hovedstad. Erik regerede på det tidspunkt over det arealmæssigt største rige i Europa. 

»

Han byggede den første borg i Helsingør, Krogen, og indførte i 1429 Øresundstolden. Formålet var både for at øge kongens indtægter, men også for at svække Hansestædernes magt i Østersøen.

»

Han brugte henved 20 år på at få Sønderjylland på danske hænder. Det betød flere bekostelige krige mod de holstenske grever. Utilfredsheden med de stigende skatter bredte sig, og de svenske stormænd gjorde til sidst oprør.

»

Efter han blev afsat som konge, flygtede han med resten af statskassen til Gotland, hvor han i en årrække ernærede sig ved sørøveri, indtil han igen vendte hjem til sit fødested i Pommern.

Christoffer af Bayern

1440-1448

Christoffer var tysk fyrste, da han blev tilbudt den danske trone af Rigsrådet. Betingelsen var, at han først skulle bruge sin hær til at nedkæmpe et stort bondeoprør, der var brudt ud i Jylland.

»

Han formåede at genoprettede Kalmarunionen efter langstrakte forhandlinger med rigsrådene i Sverige og Norge, som han måtte give store indrømmelser. Han blev herefter – som den eneste danske konge nogensinde – kåret til ”ærkekonge”. En fornem titel der skulle understrege, at Christoffer var konge over flere riger. 

»

Han kendes i Sverige som ”Barkekongen”, fordi der i hans regeringstid efter sigende var så meget sult, at befolkningen måtte spise bark.

»

Han holdt en tæt forbindelse til sit hjemland, Bayern, og var til Rigsrådets store utilfredshed ganske velvillig over for tyskere i Danmark, som han ansatte ved hoffet og gav privilegier.

»

Han sad kun på tronen i otte år, før han døde af feber på fæstningen “Kernen” i Helsingborg uden at efterlade nogen tronarvinger.

Christian 1.

1448-1481

Christian 1. blev valgt som den første danske regent i den Oldenburgske slægt, der kom til at sidde på den danske trone de næste 400 år.

»

For at få tronen måtte han gifte sig med sin forgængers 18-årige enke, Dorothea af Brandenburg, som var meget velhavende, og som flere gange måtte låne Christian 1. penge.

»

Han kæmpede for at bevare Kalmarunionen og genvinde kontrollen over Sverige, som ville løsrive sig. Forsøget mislykkedes, efter han led nederlag til en svensk bondehær i slaget ved Brunkebjerg uden for Stockholm.

»

Han brugte store summer på at holde sammen på riget med det resultat, at økonomien i hans regeringstid var umådelig dårlig.

»

Han grundlagde Københavns Universitet efter en pilgrimsrejse til Rom, hvor han fik den nødvendige tilladelse af paven.

Hans

1482-1513

Hans, som egentlig var døbt Johannes efter sin bedstefar Johannes af Brandborg, var den første danskfødte tronfølger i over 100 år. De forrige konger var alle født uden for Danmark i de områder, der i dag er enten Tyskland, Norge eller Polen.

»

I 1497 samlede han en hær af de frygtede lejesoldater kaldet Den Sorte Garde mod oprørske bønder fra Ditmarsken. I slaget ved Hemmingstedt led hæren dog et sviende nederlag med store tab til følge. Under slaget gik det ældste dannebrogsflag i øvrigt tabt – det flag som sagnet siger faldt ned fra himlen i Estland i 1219.

»

I hele sin 30 år lange regeringstid kæmpede han for at opretholde Kalmarunionen.  Det førte til flere konflikter med Sverige, som ønskede større selvstændighed fra Danmark.

»

Han grundlagde den danske orlogsflåde, som dermed er mere end 500 år gammel. I hans regeringstid blev magten i Danmark i stigende grad centreret hos kongen på bekostning af den danske højadel. Et vidnesbyrd på dette er det uopklarede mord på rigets mest fremtrædende adelsmand, Poul Laxmand, som blev dræbt i København i 1502. 

»

Hans døde som 58-årig på Aalborghus Slot af en slem lungebetændelse, han pådrog sig efter at være faldet i Skjern Å på sin hest. Den fashionable restaurant, Kong Hans Kælder, er beliggende i Kong Hans’ gamle vingård – et af de ældst bevarede huse i København.

Christian 2.

1513-1523

Christian 2. er en af vores mest kontroversielle regenter og blev den sidste danske konge, der herskede over både Danmark, Norge og Sverige.

»

Hans 10 år på tronen var særdeles dramatiske. Blandt andet stod han bag det Stockholmske Blodbad i 1520, hvor han søgte at udrydde den svenske magtelite for at gennemtvinge Sveriges union med Danmark. Mere end 100 svenske adelsfolk og gejstlige blev henrettet i løbet af to dage. I dag kendes Christian 2. derfor under navnet “Christian Tyran” i Sverige.

»

Han mødte Martin Luther under et besøg i Wittenberg. Mødet gjorde et så stort indtryk på Christian 2., at han konverterede til protestantismen. Der gik dog ikke længe, før han igen blev katolik for at indynde sig hos sin svoger, den mægtige tysk-romerske kejser Karl 5., for at få støtte til at generobre den danske trone.

»

I hans regeringstid blev bønder og handelsfolk begunstiget, hvilket skabte stor utilfredshed blandt adlen, som til sidst oprør og tvang ham til at flygte i eksil til Nederlandene i 1523.

»

Han forsøgte at genvinde kongemagten, men blev lokket i en fælde og sat i fængsel på Sønderborg Slot. Sammenlagt sad han i fangenskab i hele 26 år indtil sin død. Rygtet siger, at han som fange gik hvileløst rundt om et bord i så lang tid, at han med sin tommelfinger sled en dyb fure i bordet.

Frederik 1.

1523-1533

Den danske adel var blevet godt og grundigt trætte af Christian 2. og hans reformer, som tilgodeså borgerskabet på adlens bekostning. Rigsrådet valgte derfor Christian 2.’s onkel, den 51-årige Frederik, hertug af Slesvig, til konge af Danmark og Norge.  

»

For at blive konge måtte han dog først underskrive en håndfæstning så streng, at han senere blev kaldt ”adlens fange”. Derfor foretrak han at opholde sig på Gottorp Slot i Slesvig og var kun sjældent i Danmark.

»

Hans 10 år lange regeringstid var præget af uro, da hans landflygtige nevø, Christian 2., ihærdigt prøvede genvinde kongemagten ved at opildne bønder og borgere til at gøre oprør.

»

Frederik 1. indførte reelt religionsfrihed i Danmark, idet han beskyttede reformatoren Hans Tausen, der oversatte biblen til dansk og var kendt som “den danske Luther”.

»

Ved sin død udbrød Danmarks sidste borgerkrig, Grevens Fejde. Det skyldtes bl.a., at der var uenighed om, hvorvidt den næste konge skulle være katolik eller lutheraner.

Christian 3.

1536-1559

Han blev valgt til konge som den første lutheraner. Det skete efter langstrakte forhandlinger med det katolske rigsråd, som foretrak hans 12-årige halvbror, som de mente kunne opdrages i den ”rette” tro.

»

Før han kunne sætte sig på tronen, måtte han med hjælp fra den tyske hærfører Johan Rantzau nedkæmpe et stort bondeoprør i Nordjylland ledet af Skipper Clement. Christian 3. er faktisk den sidste konge, der skulle sejre i krig for at få kongemagten. .

»

Efter sin magtovertagelse indførte han Reformationen i Danmark, som hermed blev protestantisk og uafhængig af paven i Rom. Det skete med Kirkeordinansen fra 1539, som blev den nye danske kirkes grundlov. Den fastslog bl.a., at kongen – ikke paven – var kirkens overhoved, og at alle præster skulle sværge kongen troskab. Siden da har det været bestemt, at alle danske monarker skal være af den evangelisk-lutherske tro. Det fremgår eksplicit af § 6 i Danmarks Riges Grundlov af 1953.

»

Han beslaglagde den katolske kirkes mange ejendomme og landområder, hvilket gjorde kongen mere rig og magtfuld end nogensinde. Med kirken ude af spillet blev antallet af magtgrupper i Danmark reduceret fra 2 til 3 – kongen og adlen

»

Ved sin død var det danske samfund stærkt forandret, men også mere stabilt og fredeligt. Christian 3. blev gravlagt i Roskilde Domkirke, der siden hen har været de danske kongers gravkirke.

Frederik 2.

1559-1588

På trods af sin ordblind var Frederik 2. en karismatisk og handlekraftig konge, som arbejdede for at styrke kulturen, videnskaben og militæret. Da diagnosen ikke var kendt i datiden, blev kongen i starten blev opfattet som svagt begavet, selvom dette bestemt ikke var tilfældet.

»

Han regerede under den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 mod Sverige. Krigen endte uafgjort med freden i Stettin, og Danmark bevarede pladsen som det stærkeste rige i Østersøområdet.

»

I hans regeringstid kom renæssancen til Danmark, og han fik gennemført flere prægtige byggerier, fx Kronborg og Frederiksborg Slot. Kongen forærede også astronomen Tycho Brahe øen Hven, hvor han byggede sit observatorium Uranienborg.

»

Frederik 2. moderniserede den danske flåde, så den blev en af Europas største og mest avancerede. I spidsen af flåden stod dygtige admiraler som Peter Skram og Herluf Trolle.

»

Gennem hele sit liv havde han et stort overforbrug af spiritus, hvilket var stærkt medvirkende til, at Frederik 2. døde 53 år gammel. Ved begravelsen udtalte præsten, at hvis kongen havde holdt sig fra ”den skadelige drik” kunne kongen have levet mange dage længere.

Christian 4.

1588-1648

Der kan skrives tykke bøger om Danmarks livskraftige konge med de store armbevægelse og de mange elskerinde. Christian 4. er vores måske mest folkekære konge. Han sad på tronen i næsten 60 år og fik mindst 26 børn.

»

Af de positive bedrifter huskes han primært for de mange storslåede byggerier, som pryder København, fx Rundetårn, Nyboder, Børsen, Holmens Kirke, Rosenborg Slot, Christianshavn osv. Som konge var han uhyre flittig og pligtopfyldende, men han regerede ikke altid lige dygtigt.

»

Han førte mange krige, som tærede hårdt på landets finanser, bl.a. Kalmarkrigen og Torstenssonfejden mod ærkefjenden Sverige. I  Trediveårskrigen kæmpede han sågar mod den tyske kejser, men led et stort nederlag ved Lutter am Barenberg, hvorefter Jylland blev udplyndret. Han fik også utallige kvinder brændt på bålet som hekse. 

»

Hans datter, Leonora Christina, var gift med Corfitz Ulfeldt, der er kendt som Danmarks største landsforræder gennem tiden.

»

Trods hans positive eftermæle efterlod han Danmark som et svækket land med en særdeles dårlig økonomi. Samtidig var Sverige for alvor blevet den dominerende magt i Norden.

Frederik 3.

1648-1670

Frederik 3. var ikke født tronarving. Men da hans storebror døde i 1647, overtog Frederik arveretten. Rigsrådets bestemte dog først, at Frederik 3. skulle underskrive den hidtil strengeste håndfæstning for en dansk monark. Han måtte fx ikke rejse udenlands eller udskrive skatter uden rigsrådets samtykke.

»

På dumdristigvis erklærede han i 1657 Sverige krig for generobre de områder, der var tabt ved nederlaget i Torstenssonfejden. Krigen var uforberedt og endte katastrofalt, da den svenske konge, Karl Gustav, invaderede Danmark. Frederik 3. kapitulerede hurtigt og måtte til gengæld for fred aflevere Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm til Sverige.

»

Under Københavns belejring i 1660 udtalte han: ”Jeg vil dø i min rede”. Dette gjorde ham umådelig populær blandt de københavnske borgere.

»

Efter at have slået de svensker styrker tilbage fra København gjorde han med støtte fra de gejstlige og borgerlige stænder kongemagten enevældig og arvelig. Dette blev fastlagt med Kongeloven af 1665, som først blev ophævet 200 år senere.

»

Han grundlagde Livgarden, fæstningsbyen Fredericia og Det Kgl. Bibliotek med udgangspunkt i sin egen store bogsamling.

Christian 5.

1670-1699

Christian 5. var den første danske konge, der ved lov arvede tronen fra sin far. Til kroningen blev der fremstillet en overdådig kongekrone af to kilo guld og dyrebare ædelsten. Den karakteristiske krone med sine bøjler, der mødes øverst i et rigsæble med et kors, er Danmarks officielle kongekrone og ses på danske mønter. Kongekronen er i dag sikkert opbevaret med kronjuvelerne på Rosenborg Slot.

»

Som konge var Christian 5. pligtopfyldende og vellidt i befolkningen. Dog var han dårligt uddannet og overlod megen magt til sine embedsmænd, bl.a. rigskansleren Peder Griffenfeld, som senere blev dømt for landsforræderi og fængslet på Kastellet i København.

»

For at genvinde tabte landområder indledte han Den Skånske Krig 1675–1679, som førte til flere store sammenstød mod ærkefjenden Sverige, fx Slaget ved Lund og søslaget i Køge Bugt.

»

Efter fransk forbillede grundlagde han Kongens Nytorv, hvor han i dag ses afbilledet på en prægtig rytterstatue.

»

I hans regeringstid blev det danske samfundet reformeret. Med hjælp fra Ole Rømer blev målenhederne ensartet, og Danske Lov skabte fælles lovregler for hele kongeriget.

»

Under en parforcejagt blev han dødeligt såret af en kronhjort. Geviret, der forårsagede kongens død, er i dag udstillet på Rosenborg Slot.

Frederik 4.

1699-1730

Under sloganet ”nu eller aldrig”, ledte Frederik i 1709 en større invasionsstyrke ind i Sverige, der skulle bringe skånelandende tilbage i det danske rige. Missionen mislykkedes dog, da hæren blev besejret af en svensk styrke uden for Helsingborg. Siden da har ingen dansk konge forsøgt at genvinde skånelandende med militær magt.

»

Til minde om afslutningen på Den Store Nordiske Krig 1700-1721 opførte han Fredensborg Slot, som i dag er det mest benyttede kongelige residens efter Amalienborg.

»

Han oprettede 240 rytterskoler rundt om i landet. Formålet med skolerne var at lære bøndernes børn at blive gode kristne borgere med respekt for kirken og kongen. Disse rytterskoler blev forløberne for den danske folkeskole, vi kender i dag.

»

Han gav tilladelse til, at præsten Hans Egede rejste til Grønland for at missionere. Det blev starten på den danske kolonisering af Grønland.

»

Han er især kendt for sit udsvævende kærlighedsliv. Hele to gange var han bigamist, dvs. gift med to forskellige kvinder på samme tid, selvom dette var forbudt ved lov. Han fik i alt 13 børn med fire forskellige kvinder.

Christian 6.

1730-1746

Modsat sin far var Christian 6. dybt religiøs og hengiven til pietismen, hvilket satte et stort præg på hans regeringsførelse. Private fester på helligdage og offentlig teater blev fx forbudt, mens hans samtidig indførte tvungen kirkegang, nye bededage og obligatorisk konfirmation.  

»

Han gennemførte flere storslåede byggerier, såsom Christiansborg Slot, Eremitageslottet og det nu nedlagte Hirscholm Slot ved Hørsholm, der var nordens svar på Versailles.

»

For at løse den landbrugskrise, der truede Danmark, indførte han i 1733 stavnsbåndet. Det betød, at mænd mellem 14 og 36 år ikke måttet forlade det gods, de var født på.

»

Han udstedte Skoleloven, som gjorde det obligatorisk for alle børn at blive undervist i læsning og kristendom. Dog krævede det betaling at lære skrivning og regning.

»

I sine 16 år på magten formåede han som den første konge at holde Danmark uden for en krig. Ikke alle borgere var dog lige så begejstrede for bibeloplæsninger og salmer som Christian 5., så nogen folkekær konge blev han aldrig. Det hjalp nok heller ikke, at han fik indhegnet hele Christiansborg Slot for at undgå kontakt med pøbelen.

Frederik 5.

1746-1766

I modsætning til sine dybt religiøse forældre var Frederik 5. en livsglad konge, som elskede at fornøje sig med jagt, kvinder og vin. Han ønskede også at fremme kunsten og videnskaben og tillod igen offentlige teaterforestillinger til stor glæde for forfatteren Ludvig Holberg.

»

Allerede i en ung alder udviklede han et alkoholmisbrug. På grund af sit store alkoholforbrug var det reelt hans rådgivere, der styrede landet. Især de to fremtrædende ministre Moltke og Bernstorff.

»

Han lagde navn til den nye bydel i København, Frederiksstanden, som blev anlagt i 1749 for at fejre den oldenborgske slægts 300 års jubilæum. I midten af Amalienborg slotplads kan man i dag se Frederik 5. afbilledet på en mægtig rytterstatue. Den tog 14 år at bygge og endte med at koste mere end de fire omkringliggende palæer tilsammen.

»

I hans regeringstid var Danmark præget af økonomisk fremgang. Især de københavnske handelsmænd nød godt af Danmarks neutrale status, og opnåede utrolige rigdomme ved at sælge deres varer til de krigende stormagter England og Frankrig.

»

Sjældent var han ædru, og det voldsomme alkoholforbrug medvirkede til hans tidlige død i en alder af 42 år.

Christian 7.

1766-1808

Den 164 cm. høje og spinkle Christian 7. var ikke et fysisk pragteksemplar, da han besteg tronen som 17-årig. Men hans stærkt udadreagerende og temperamentsfulde adfærd, som skyldtes alvorlig skizofreni, gjorde ham alligevel umådelig svær at styre.

»

Det vakte stor forargelse i de finere kredse, når han og den prostituerede Støvlet-Cathrine skejede ud i det københavnske natteliv og begik hærværk på byens bordeller.

»

På grund af sin voldsomme og barnagtige adfærd måtte han ofte låses inde på slottet om natten eller bindes fast til en stol, når der blev afholdt taffel. Selvom han på ingen måde var egnet til det høje hverv som konge, kunne han ikke afsættes. Ifølge Kongeloven var det nemlig kun Gud, der stod over den enevældige konge.

»

Den tyske livlæge, Johann Struensee, evnede at styre kongen og blev for en kort periode den reelle magthaver i Danmark. Efter godt et år blev Struensee dog arresteret, anklaget for højforræderi og derefter henrettet.

»

Efter et velplanlagt kup overtog hans 16-årige søn regeringsmagten i 1784. Kronprinsen og hans rådgivere styrede landet på vegne af Christian 7., indtil han som 59-årig døde af et slagtilfælde i Rendsborg.

Frederik 6.

1808-1839

Frederik voksede op mere eller mindre forældreløst. Hans far, Christian 7., led af alvorlig skizofreni, og hans mor var blevet landsforvist pga. hendes kærlighedsaffære med Struensee. Da han som 16-årig blev konfirmeret og myndig til den danske trone gennemførte han i samme øjeblik et statskup mod sin far, der reelt set gjorde Frederik til landets enevældige konge.

»

Frederik 6. gennemførte en række populære landoreformer, der afskaffede stavnsbåndet, hvilket gjorde bønderne frie og uafhængige af godsejeren.

»

Under hans ledelse kom Danmark i krig med England, som angreb Købehavn i 1801 og 1807, hvor de konfiskerede den store danske flåde. Kort efter gik Danmark statsbankerot, og Norge måtte afstås til Sverige i 1814  efter 444 år under den danske krone.

»

Han underskrev en række skolelove, som indførte landsdækkende undervisningspligt for alle børn i alderen 7 til 14 år. Dermed lagde han fundamentet for Folkeskolen i Danmark.

»

I sine sidste regeringsår kæmpede han mod de liberale strømninger, der havde bredt sig efter den franske revolution. Hans modstand mod at udbrede demokratiske rettigheder gjorde ham gradvist upopulær i befolkningen frem til sin død i 1839 – 71 år gammel.

Christian 8.

1839-1848

I en alder af 53 år overtog Christian 8. tronen fra sin afdøde fætter, Frederik 6., som ikke efterlod sig mandlige arvinge. Han nåede at regerede Danmark som den sidste enevældige konge i ni år, før han døde af en alvorlig blodforgiftning forårsaget af en åreladning fortaget under tidens dårlige hygiejne.

»

Som dansk kronprins var han kortvarigt konge af Norge og underskrev landets første grundlov, Eidsvoll-forfatningen, der skulle sikre landet uafhængighed fra Sverige.

»

Da han blev dansk konge, var der store forhåbninger om en tilsvarende fri forfatning. Men Christian 8. kæmpede til sine sidste dage for at beskytte det enevældige monarki mod de demokratiske strømninger, der bredte sig i Europa i løbet af 1800-tallet. 

»

Han arbejdede ihærdigt for at bevare helstaten og stække de nationalistiske strømninger i Slesvig-Holsten, som ønskede at frigøre sig fra Danmark og slutte sig til Det Tyske Forbund.

»

På sit dødsleje måtte Christian 8. erkende, at presset for mere demokrati ikke kunne tæmmes. I sit testamente anbefalede han sin søn og arvefølger at udarbejde en fri forfatning for Danmark for at undgå en blodig revolution som i andre europæiske lande. Dette skete allerede året efter i 1849 med vedtagelsen af Danmarks Riges Grundlov.

Frederik 7.

1848-1863

Frederik 7. indførte demokrati i Danmark. Det skete, da han underskrev Grundloven den 5. juni i 1849, der ændrede Danmark fra et enevælde til et konstitutionelt monarki. Til ære for dette ses han afbilledet på en majestætisk rytterstatue på Christiansborg Slotsplads.

»

At han fik tilnavnet “Frederik Folkekær” skyldtes nok ikke, at han var særligt egnet som konge. Han var en levemand, der interesserede sig mere for livets fornøjeligheder end den daglige drift af kongeriget. Efter underskrivelsen af Grundloven skulle han efter sigende have udtalt: ”Nu kan jeg vel sove, så længe jeg gider”. Noget tyder på, at han var glad for at slippe for bøvlet med at regere landet som enevældig konge.

»

I de finere kredse var Frederik 7. knap så populær. Det vakte fx stor forargelse hos det bedre borgerskab i København, at han giftede sig en balletdanserinde, som han tilmed udnævnte til grevinde af Danner.

»

For at undslippe den ondsindede sladder i København flyttede han til Jægerspris Slot. Her kunne opholde sig i fred med sin elskede grevinde Danner og deres hund, Tyrk, som hver aften blev lukket ind i sovekammeret for at skræmme spøgelser bort. 

»

I hans regeringstid udbrød Treårskrigen, da Slesvig-Holsten med støtte fra Preussen forsøgte af løsrive sig fra Danmark. Under et besøg ved Dannevirke pådrog Frederik 7. sig en slem forkølelse, som kostede ham livet. Hans død markerer enden på den Oldenborgske kongeslægt.

Christian 9.

1863-1906

Han er den første regent af det Glücksborgske dynasti, som kongefamilien tilhører i dag. Han er kendt som “Europas Svigerfar”, da fire af hans børn endte som konger eller dronninger i andre europæiske kongehuse.

»

En af hans første gerninger var at underskrive Novemberforfatningen, der indlemmede Slesvig i den danske stat. Dette blev startskuddet til den katastrofale krig mod Preussen og Østrig i 1864, som Danmark tabte samme år. Ved Wienerfreden måtte Danmark afstå Sønderjylland og hertugdømmerne, som tilsammen udgjorde en 1/3 af rigets areal og 2/5 af den samlede befolkningen. 

»

Christian 9. var politisk konservativ og udøvede i mange år kongens grundlovsgivne ret til at udpege ministre fra partiet Højre, selvom Venstre havde flertal i Folketinget. Først ved systemskiftet i 1901 anerkendte han Folketingets parlamentariske ret til at danne regering uden om kongen. 

»

Gennem sine mere end 42 år på tronen voksede hans popularitet. Blandt andet fordi hans børns ægteskaber ind i de fornemmeste europæiske kongehuse kastede glans over Danmark.

»

Christian 9. holdt den første nytårstale i 1880’erne. Den blev afholdt ved nytårstaflet og blev på det tidspunkt kaldt for ”skåltale for fædrelandet”.

Frederik 8.

1906-1912

Frederik 8. eller “Freddy” huskes som den glemte konge. Han var kronprins i hele 43 år, før han selv overtog tronen. Efter blot seks år som konge døde han af et slagtilfælde under en ensom aftenspadseretur i Hamborg. Han er én ud af to danske konger, der er døde uden for rigets grænser. Den første var Erik Ejegod, der døde på Cypern i juli 1103 under en pilgrimsrejse.

»

Som den første danske tronarving gik han i en almindelig folkeskole i København frem for at have en privat huslærer.

»

For at styrke forholdet mellem Danmark og Sverige blev Frederik 8. gift med prinsesse Lovisa, som han senere fik i alt otte børn med.

»

Hans få år på tronen var præget af skandalen om finansministeren, P.A. Alberti, som svindlede den danske stat for det, der svarer til næsten 1 mia. kr. i dag.

»

Han var den første regent, der afsluttede sin nytårstale med ordene ”Gud Bevare Danmark”. Den afsluttende bøn har lige siden været en fast tradition i majestætens nytårstale.

Christian 10.

1912-1947

Gennem sine 35 år som konge spillede Christian 10. en aktiv rolle i en af de mest dramatiske perioder i Danmarks historie. En af hans første gerninger som konge var at underskrive en ny grundlov i 1915, der gav danske kvinder stemmeret.

»

Han udløste i 1920 Påskekrisen, da han i mod Folketingets flertal afskedigede den siddende regering i håb om at få Flensborg tilbage til Danmark efter 1. verdenskrig. I sidste øjeblik blev der indgået et kompromis, som afværgede de folkelige optøjer, der var under opsejling. Aldrig før eller siden har Danmark været så tæt på en regulær revolution.

»

Christian 9. huskes især for sin ikoniske ridetur over grænsen til Sønderjylland efter Genforeningen og for sine daglige rideture i de københavnske gader under den tyske besættelse.

»

På sin 72-års fødselsdag i 1942 udløste han Telegramkrisen. Det skete, da han med mindst mulig høflighed besvarede en fødselsdagshilsen fra Hitler med de beskedne ord “Udtaler min bedste tak. Christian Rex”. Dette blev opfattet som stærkt fornærmende, og Hitler beordrede en mere tyskvenlig regering indsat i Danmark.

»

Den ellers høje og ranke Christian 9. var på grund af en rideulykke bundet til en kørestol i sine sidste leveår.

Frederik 9.

1947-1972

Frederik var en konge med mange interesser. Når han ikke kommanderede torpedobåden, Søhunden, yndede han at drikke portvin, lytte til klassisk musik, styrketræne og meget mere. Efter en lang og succesfuld karriere i flåden, besteg han tronen i en alder af 48 år. Som andre sømænd var han også rigt tatoveret på kroppen.

»

Som den første danske konge afholdt han sig fra at blande sig i politiske anliggender. Det er måske årsagen til, at kongehuset nyder bred folkelig opbakning i dag. Mere moderne var Frederik 9. dog ikke, end at han protesterede kraftigt, da flåden indførte frit valg af hårlængde. Det huede ham ikke med kadetter med Beatles-frisurer på Kongeskibet.

»

Han underskrev i 1953 en ny grundlov, der tillod kvinder at arve tronen. Det betød, at hans ældste datter ville overtage rollen som regent og ikke hans yngre bror, Knud. Var Grundloven ikke blevet ændret, havde Danmarks konge i dag heddet Ingolf.

»

Allerede som barn udviklede han en dyb kærlighed til klassisk musik, og han lærte fra en ung alder at dirigere et orkester.

»

Han dyrkede en aktiv livsstil med vægttræning og jagt. Et stort forbrug af alkohol og cigaretter gav ham dog et svagt helbred i de sidste leveår.

Margrethe 2.

1972-2024

Margrethe 2., der har fået kælenavnet Daisy efter sin mormor, har på flere punkter skrevet sig ind i historiebøgerne. Hun er ikke alene den første og eneste regerende dronning i Danmark, men også den monark, der har siddet allerlængst på tronen med i alt 52 år.

»

Efter studentereksamen gjorde hun i 12 år frivillig tjeneste ved Kvindeligt Flyverkorps. Samtidig læste hun filosofi, arkæologi og statskundskab på Aarhus Universitet. Under et studieophold i London mødte hun en charmerende fransk diplomat, som hun giftede sig med to år efter.

»

Gennem hele sit liv har hun udfoldet sine mange kunstneriske interesser og evner. Især inden for kostumedesign, découpage og maleri. Hun har sågar haft adskillige udstillinger på både danske og udenlandske museer.

»

Som dronning har Margrethe 2. formået at bevare en høj folkelig opbakning til kongehuset i en tid, hvor andre Europæiske kongehuske har været præget af kontroverser og skandaler.

»

I 2024 blev hun den blot anden regent i monarkiets 1.000 år lange historie, der frivilligt er trådt tilbage. Sidste gang det skete var da Erik Lam abdicerede i 1146 på grund af sygdom.

Frederik 10.

2024-

Frederik 10. er det seneste skud på stammen i rækken af danske konger i vores 1.000 år gamle kongerække. I sin tid som kronprins har han opnået et imponerende CV, hvad angår hans sportslige og militære præsentationer. 

»

Flere end 75.000 mennesker var samlet foran Christiansborg for at overvære øjeblikket, hvor han blev udråbt til konge af Danmark. I nogle kredse vakte det kritik, at han i sit valgsprog undlod at nævne Gud, der ellers er en gammel tradition i det danske kongehus.

»

Som kronprins var han gennem mange år medlem af Den Internationale Olympiske Komité, der står bag gennemførelsen af sommer og vinter OL hvert fjerde år.

»

Han er kendt for sin aktive livsstil og interesse for sport, bl.a. inden for maratonløb, ironman, langrend og kapsejlads, hvor han flere gange har deltaget ved de danske mesterskaber.

»

Han har en omfattende militær uddannelse bag sig og har gjort tjeneste i både Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet. Det var under sin uddannelse som frømand, at han fik kælenavnet Pingo.